Undgå problemer med dine vandrestøvler

Himalaya eller Hærvejen?

Hvor du skal gå, har betydning. Men også andre ting er vigtige.

 

Smal eller bred fod?

Nogle fødder er smalle, andre er brede. Hanwag har udviklet støvler til alle typer fødder. De har støvler til brede fødder, smalle fødder, straight fit tæer og fødder med knyster.I både herre og damemodeller.

Se vores blogindlæg om typer af fødder her

Ankelstøtte eller ej?

Ankelstøtte er en rigtig god ide, hvis:

  • Du har svage ankler, for eksempel fordi du tidligere har forstuvet eller brækket dem
  • Du skal gå i terræn, dvs. på andet end lige vej
  • Du skal bære en tung oppakning
  • Du skal gå i lang tid

 

Goretex kontra læder?

Dette er nærmest en religion, og alle ejere af vandrestøvler har en mening herom. Generelt kan siges, at Goretex gør umiddelbart støvlen mere vandtæt – men også varmere.

  • Læderstøvler kan også gøres relativt vandtætte, hvis man ofte giver dem en grundig omgang fedt. Men aldrg helt så vandtætte som Goretex.
  • Goretex er kunststof og derfor ikke praktisk for tæt på bål. Iøvrigt skal du passe på alle støvler ved bålet. Ingen såler kan tåle varmen for længe.
  • Goretex skal vaskes fra tid til anden, da porerne ellers sander til og hindrer foden i at ånde.
  • Goretex støvler er generelt ikke så tunge som læderstøvler. Men igen kommer det an på typen.
  • Læderstøvler kræver vedligeholdelse/ smøring oftere end Goretex.


Hvornår og hvor skal du købe dem?

Du skal passe på dine fødder, så derfor er det en god ide at: 
 
  • Købe støvlerne når dine fødder er størst, dvs. sidst på dagen
  • Sørge for at købe dem et sted med grundig vejledning og et større udvalg, så der er noget at vælge i mellem – ikke alle støvler passer til alle fødder
  • Køb dem i god tid så du kan nå at gå dem til
  • Overvej også at investere i gode vandresokker uden sømme – det minimerer risikoen for vabler. Se vores udvalg af kvalitetssokker.


Og det vigtigste af alt?

Pasform – Pasform – Pasform.
Er det dine første vandrestøvler, så sørg for at prøve nogle stykker, så du kan sammenligne, og mærk efter hvordan de føles. En god ekspedient kan gøre sit bedste, men i sidste instans er det dine fødder og kun dig, der kan mærke, hvordan de sidder.


Se FNE Outdoor.dk's store udvalg af vandrestøvler. Er du i tvivl om noget, kan du altid ringe til os på 65312303.