Fragt-priser og retur-regler

Alt om fragt

Pakkeforsendelser pålægges automatisk fragt fra kr. 50,- inkl. moms. Fragten dækker indenlandsk pakkeforsendelse. Pr. 1/1-2017 skal fragt fra danske webshops pålægges moms.

Klik her, hvis du leder efter vores handelsbetingelser.

Privatpakke
Vælger du at få varen sendt som privatpakke, kan den sendes med Post Danmark. Hvis du er oprettet hos Post Danmark kan vi sende både som modtagerflex, døgnpost mm. Skriv blot hvilken døgnboks du vil have pakken sendt til. Du kan også vælge at få den leveret med GLS til en GLS pakkeshop.

Priserne er:

GLS Pakkeshop: kr. 50

Post Nord uden omdeling: kr. 56

Post Nord med omdeling: kr. 75

Køber du for 1000kr eller mere, er levering gratis med GLS Pakkeshop.

Erhvervspakke
Hvis du vælger at få pakken leveret på din arbejdsadresse, er der tale om en erhvervspakke og her bliver den sendt med GLS Erhverv. Husk at krydse af i feltet "skal leveres til anden adresse".

Prisen med GLS Erhverv er kr. 50

Køber du for 1000kr eller mere, er fragt gratis.

Skal din ordre sendes med fragtmand eller som volumenpakke, kontakter vi dig for så er priserne anderledes.

Alle fragtpriser indeholder moms (ref lovgivning pr. 1/1-2017).

SLIP FOR FRAGT
Hvis du har mulighed for at afhente dine køb i vores butik i Nyborg, slipper du naturligvis for fragten. Du skal blot markere det i bestillingen under forsendelse. Husk at butikken har åbent alle hverdage mellem kl. 10 og 17:00. Hvis det er aftalt i forvejen, kan du også afhente i vores bogholderi på den anden side af gården fra kl. 08. Butikken har også åbent den første lørdag i måneden kl. 10-14.

 

GRØNLAND - FÆRØERNE
Vi sender ofte til Grønland og Færøerne. På shoppen har vi indsat portoen for en almindelige størrelse pakke, men når det er til Grønland og Færøerne vil du altid blive kontaktet for at få den rette fragtpris.

Den mest optimale måde er at du finder de varer du gerne vil købe og sender os en email på fne@fne.dk med de nødvendige oplysninger. Betaling (varens pris minus moms plus fragt) foregår ved bankoverførsel. Vi sender dine varer, så snart pengene er modtaget og du modtager et trace-nr. på email. Som udgangspunkt sender vi altid med luftpost - fragtprisen oplyser vi i en mail, når vi har set hvilken vare du gerne vil have sendt.

Til Grønland og Færøerne har vi ikke gratis fragt.

 

 

Få pakkerne frem til jul

Vi anbefaler at du bestiller dine julegaver SENEST 19/12. Vi løber naturligvis stærkt og skal nok få pakkerne afsted (bestil inden kl. 13 mandag-torsdag og inden kl. 12 om fredagen). Men der er helt sikkert mange pakker at bringe ud for postvæsenet op imod jul, så jo tidligere du bestiller, jo større er chancen for at modtage dem i tide.

 

Post Nords frister:

Torsdag den 20. december
Pakker til levering hjemme på modtagers adresse inden jul skal sendes fra posthuset senest 20. december.
Fredag den 21. december
Absolut sidste chance for at få en pakke frem før jul, hvis du sender den til afhentning på et posthus.
Lørdag den 22. december
De sidste pakker, som enten er sendt til afhentning på posthuset, eller som vi ikke kunne levere hjemme hos modtager fredag, bliver kørt på posthusene. Læs evt. mere her

 

GLS har ikke noteret en tidsfrist endnu, men varsler om at udbringningen kan tage længere tid. Læs mere her

Sådan gør du hvis en vare skal returneres

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen (dvs du betaler for returportoen).
Du bærer risikoen for varen fra varens levering, og ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.
Du mister din fortrydelsesret hvis du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til returnering, f.eks. fødevarer.
 
Varens stand, når du sender den tilbage
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.
Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
 
Adressen du skal sende til:

Hvis du fortryder købet og sender med Post Nord, skal varerne sendes til:
FNE-OUTDOOR, Nørregade 5, 5800 Nyborg. Husk at vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen.

Sender du pakken med fragtmand eller GLS, er leveringsadressen Nørrevoldgade 24.
 
Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt i butikken Nørregade 5 (gården) mod forudgående aftale. Ekspeditionen går hurtigere hvis du udfylder vores standard fortrydelsesformular og vedlægger ordrebekræftelsen. Fortrydelsesformularen vedlægges også i pakken. Eneste omkostning du har, når du fortryder, er portoen for at sende varen tilbage til os. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
 
Tilbagebetaling:

Hvis du benytter din fortrydelsesret for hele dit køb, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden  leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Fortryder du dele af et køb, refunderer vi ikke leveringsomkostningerne men kun beløbet for de varer (eller vare) der sendes retur.
 
Vær opmærksom på at vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som der blev benyttet ved den oprindelige transaktion. Det betyder at fik du varen i gave, refunderer vi pengene til den person som gav dig den.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

 

Har du købt på nettet, men ønsker at returnere via butikken, skal du være opmærksom på følgende: I butikken bytter vi gerne webshop-varer mod andre varer eller mod et tilgodebevis.

Hvis du ønsker få beløbet udbetalt, tilbagebetaler vi beløbet på samme måde som havde du sendt den til os med posten: Via det betalingskort der blev benyttet ved købet (se foregående afsnit).


Har du spørgsmål, så skriv til Ann Helene Nielsen på ahn@fne.dk. Se evt vores kontaktside  - vi er rigtige, levende mennesker i en virksomhed, der har eksisteret i mere end 100 år.