Sådan finder du din hovedstørrelse
Husk: Mange caps og hatte er unisex.
Det sværeste er som regel at finde den rette caps-størrelse. Særligt når man ikke kan prøve hatten eller kasketten først.
Her er en lille hjælp til at finde den rette størrelse i caps og hatte.
Vær opmærksom på at Stetsons størrelser er mindre end MJMs. Har du et meget lille hoved, er det derfor smartest at gå efter Stetsons str S. Det passer en hovestørrelse 53-54.
Caps med ørevarmere er også mindre i størrelsen end caps uden. Det skyldes naturligvis at øreklapperne optager lidt plads inden i kasketten, når de ikke er i brug.
Størrelser MJM caps & hatte & pelshuer:
str. S = 56 cm
str. M = 58 cm
str. L = 60 cm
str. XL = 62 cm
--------------
S/M = 56 cm
L/XL = 59 cm
--------------
Onesize = 58 cm
Din hovedstørrelse bestemmer din cap-size
For at finde din hovedstørrelse skal du bruge et langt cm-mål. Har du kun en lineal, skal du også finde en snor.
Mål omkredsen af dit hoved, der hvor hatten eller cap'en vil sidde.
Det er lige over øjenbrynene og ørerne. Målebåndet/ snoren skal holdes "fast" - dvs. hverken for løst eller stramt. Hverken hat eller cap skal rundt om ørene - det er derfor du måler lige over ørerne.
Hvis du bruger målebåndet kan du aflæse størrelsen med det samme. Bruger du snoren, skal du efterfølgende måle snorens længde.
Det kan ske at dit hoved ikke lige passer ind i et skema - så skal du vælge den største størrelse og lægge et indlæg i kaskettens eller hattens svedrem. Vi har fx god erfaring med tynd kork fra de billige dækkeservietter eller et stykke af engangs-vaskekludene.

.png)
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.