Hvad er Mulesing-free uld?

Oprettet d. under Strik til damer, Guides og gode tips

Du er nok også stødt på ordene "mulesing-fri uld" her på vores webshop - eller andre steder på internettet.
Og du har nok spekuleret over hvad i al verden det betød.
Her kommer en kort - og ret barsk - forklaring.

Mulesing-fri / mulesing free (eng.) betyder at teknikken "mulesing" ikke er benyttet på fårene.

Mulesing er en noget barsk behandling af  de spyfluelarve-angreb som fårene nemt får  i Australien og New Zealand pga klimaet. Langt det meste af verdens uld kommer fra de to lande, så vi taler mange får og meget uld.

Spyfluerne lægger deres æg i fårets hudfolder under den tykke uld, særligt omkring fårets ende. Larverne kravler ind under huden på fåret, hvor de spiser sig mætte i .... ja, fåret.

Det er naturligvis meget smertefuldt. Der kommer betændelse og fåret kan ultimativt dø. Pga klimaet i Australien og New Zeland er problemet størst i denne del af verden.

Mulesing er en teknik, der fjerner den angrebne hud på fåret. Og det sker med kniv eller lign. og uden bedøvelse.

Når huden efterhånden heler, bliver den glat og uden hudfolder. Nu kan spyfluerne ikke længere lægge æg og fåret er beskyttet fremadrettet.

Mulesing er benyttet i Australien, men forbudt i fx New Zealand.

 

Køb produkter med mulesing-fri uld

Der har længe været et stigende fokus på dyrevelfærd verden over og mange miljømærker og certificeringer kan kun opnås, hvis man benytter mulesing-fri uld.

Rigtig meget uld, som benyttes til europæiske produkter er derfor mulesing-fri. 

Når producenten oplyser at der er brugt mulesing-fri uld, så noterer vi det i beskrivelsen af produktet. 

Ved at vælge mulesing-fri uld er du med til at sikre at fårene dermed ikke mishandles.

Følgende mærker bruger kun mulesing-fri uld:

 

Hvad gør man i stedet for?

Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad man i stedet for gør for at behandle fårene og sikre dem mod spyflueangrebene, der jo fortsat er smertefulde.

En mulighed er at avle på får uden så mange hudfolder, en anden er at behandle det enkelte får med medicin. Men det er godt nok meget medicin med så mange får i Australien.

Men måske ved du det? I så fald hører jeg gerne fra dig.

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar