Vi søger en dygtig kollega

Intern sælger søges til FNE Outdoor - tiltrædelse snarest

Vi søger en dygtig intern sælger som er klar til at indgå i et godt teamwork i vores outdoorbutik i Nyborg. Du er fagligt dygtig på tøj og meget gerne et aktivt friluftsmenneske.

 

Hos FNE Outdoor lægger vi vægt på, at vores kunder får en ægte personlig service, og at du som kollega tager ansvar for at opgaverne lykkes.

 

Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer) med start gerne. 1.august. Arbejdstiden er mandag-fredag kl. 9-17, første lørdag i måneden kl. 10-14 samt udvalgte lørdage/søndage i løbet af året efter aftale. 

 

Jobbet som intern sælger er både spændende og afvekslende. Du skal kunne lide udfordringer og ansvar - og det er vigtigt at du kan arbejde i et målrettet teamwork. Jobbet kræver ægte personlig service og stor faglighed. Du skal kunne rådgive kunderne om de forskellige produkter og vejlede dem, så de får det tøj eller grej, som de har brug for.

 

Du bliver involveret i både detail- og engrossalg, og får et tæt samarbejde med handelshusets engrosafdelinger, der sælger profiltøj og arbejdstøj. 

Dine faste opgaver vil inkludere salg ved disken i butikken, vejledning og salg over telefonen, håndtering af webordrer, bestillinger mv. samt oprydning i butik og lager. 

I et handelshus som FNE er det vigtigt at vi hjælper hinanden på tværs, når det er nødvendigt. Du skal derfor være fleksibel i din tilgang til de forskellige opgaver og have lyst til at lære nyt hele tiden.

 

Vi lægger vægt på

  • At du ved en hel del om tøj og udendørs-beklædning
  • Muligvis er du selv et aktivt friluftsmenneske, der tager på vandreture og har prøvet udendørslivet i al slags vejr
  • At du har baggrund og uddannelse inden for detailhandel
  • At du behersker EDB på godt brugerniveau. Hos FNE bruger vi NAV som ERP-system.
  • At du som person er moden, ansvarlig, effektiv og fuld af positiv energi

 

Vi tilbyder

  • Løn efter kvalifikationer
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Gode kolleger

 

Åbningstiderne i FNE Outdoor er mandag-fredag kl. 10-17.00, dertil 1. lørdag i måneden 10-14 samt åbningstider i forbindelse med fx Danehof, Open by Night, julehandlen mm. 
Dine arbejdstider bliver hverdage kl. 9 – 17 samt første lørdag i måneden 10-14. Som udgangspunkt har du altid lukkevagten på hverdage. 
Dertil assistance i forbindelse med weekend-dage, hvor der traditionelt er pres på fx julelørdage, Danehof-markedet der strækker sig over en weekend mm. Dette aftales i god tid.
Vær opmærksom på at åbningstiderne er de nuværende åbningstider. Såfremt de udvides, vil dine arbejdstider også blive tilpasset, ligesom de justeres alt efter om der er weekendvagter etc.

 

Om FNE Outdoor
FNE Outdoor er en del af FNE (Frederik Nielsens Eftf. Nyborg A/S), en familieejet virksomhed, hvor ledelsen er aktiv i det daglige arbejde. Vi har en engrosafdeling med værktøj, arbejdstøj og profilbeklædning – samt en stor outdoorbutik med kendte mærker som Fjällräven, Haglöfs, Hanwag, Teva mfl.
FNE Outdoors profil er hverdagens friluftsliv. Fokus er på funktionel beklædning til dig som tager afsted på vandreture – eller som bare godt kan lide at være udenfor i naturen. 
Virksomheden har til huse i en gammel købmandsgård beliggende midt i Nyborgs historiske centrum. Vær opmærksom på at huset har mange trapper og vi går mange skridt om dagen.

 

Spørgsmål og ansøgning
Skriftlig ansøgning, CV og øvrige relevante papirer, sendes til:
Købmand Ulrik Nielsen
Frederik Nielsens Eftf. Nyborg A/S
Nørregade 5
5800 Nyborg
E-mail: UN@fne.dk

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på tlf.nr. 65 31 23 03 (hverdage mellem kl. 8-16).

 

Vi glæder os til at høre fra dig, hvis 
- du har lyst til et spændende job i et velfungerende handelshus
- du er typen som påtager dig opgaver - og tager ansvar for at de bliver fuldt til dørs
- du ser dig selv indgå i et godt kollegialt samarbejde, hvor det at gå på arbejde skal være en fornøjelse for alle i teamet

 

Læs mere om handelshuset FNE på vores hovedside (www.fne.dk) og om FNE-Outdoor her på siden.