De bedste tips fra cykelferien

Oprettet d. under Kom ud, Guides og gode tips

Ligesom mange andre foregik vores ferie i Danmark.
Ingen vidste jo om det blev muligt at komme til udlandet - eller om Corona fortsat stak en kæp i hjulet.

Vores ferie blev derfor en 12 dages cykelferie fra Nyborg mod syd, henover Langeland og med færgen til Lolland.

Vi overnattede på et mix af campingpladser, private teltpladser og shelterpladser.  Det er et mix, som vi godt kan lide. På campingpladserne er der luksus som vaskemaskiner, på shelterpladserne er der ofte mulighed for bål og på de private teltpladser er der tit husdyr at snakke med.

Vi benyttede bl.a. den hyggelige Lundeborg Strand Camping lige ned til Langelandsbæltet, teltpladsen på gården "Linkehøj" i Simmerbølle - de havde fjordheste, Horslunde shelterplads ved et gammelt safteri, Maribo Sø Camping med søudsigt og Grænge Shelterplads i en hyggelig landsby tæt på Sundby.

Den private teltplads i Simmerbølle hos Birgit og Niels.
Her var der masser af heste og ponyer at tale med, masser af plads og bad&toilet.

Pris 30kr/person + ekstra for bad. 

Shelterpladsen v/ medborgerhuset i Grænge på Lolland. Vi slog teltene op på den store græsplæne, mens en PuchMaxi klub huserede i shelteren.

Der var fine toiletter og en elkedel. Bookes online.

Det ultimative mål for vores cykelferie var det flotte middelaldercenter i Sundby ved Nykøbing Falster. Vi bor jo i Nyborg Kommune, som er meget aktiv med Danehofmarked, historiske dragter, sommeroptog - og meget mere, så vi ville enormt gerne se og opleve middelalderen hos Sundkøbings borgere. 

Og det skuffede ikke. Særligt havnebyen med købmandens hus - og ridderturneringen med de mange forskellige kamparter var spændende. Hver langside havde til opgave at støtte en særlig ridder, så der var en hujen og en trampen og en klappen, hver gang ridderne var i aktion.

 

Seværdighed 1: Dodekalitten

Undervejs besøgte vi også Dodekalitten på Nordlolland - stenfigurer med musik der skabes af naturens rytmer. En meget anderledes oplevelse. 

Seværdighed 2: Middelaldercentret

I middelaldercentret var det største hit hos ungerne stenkastning mod rustningsdele.

>Pling< >Klang< sagde det, når vi konkurrede om, hvem der ramte bedst...

TIPS

Vi tester jo løbende tøj og grej på vores ture.

Af nye ting denne gang testede vi bl.a. et kaffefilter og en cool T-shirt - og af gengangere  kan nævnes skum-liggeunderlag fra Fjällräven, uld T-shirts fra Aclima og de hurtigttørrende håndklæder.

  • Vi cyklede både i 18 graders varme og i 30 graders hede. Uanset temperaturen var Aclimas T-shirts i lightwool fantastiske.
  •  
  • En af teenagesønnerne testede også Columbias cirro-cool T-shirt, som fik følgende anmeldelse: "Den er god, mor!" (han er en dreng af få ord)
  •  
  • Skumunderlagene er punktérfrie og for os er det praktisk, at alle har den samme type, når man skal ligge tæt i teltet. De fylder lidt på cyklerne, men vi rullede dem uden om soveposerne og så virkede de også som beskyttelse mod evt regn (ikke at vi havde meget....)
  •  
  • De hurtigttørrende håndklæder kunne nå at tørre inden de skulle pakkes sammen igen - og ellers spændte vi dem på bagagen og så var de tørre få timer efter.

TIP: GRATIS VAND

Vidste du at du kan hente gratis vand på hver eneste kirkegård i Danmark?

På landet ligger de ofte omkring kirkerne og er derfor nemme at finde på kort og med øjet.

Kirkegårdene har ofte også en pænt toilet, som du kan benytte.

TIP: GOD KAFFE

Kaffefilteret fra Sea to Summit blev testet grundigt (vi er nemlig store kaffedrikkere).

Det fungererer godt. Sammenklappeligt fylder det nærmest ingenting og efter brug skylles det med vand - og så er det klar igen.

Det kan ikke være nemmere.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar